søndag den 7. august 2016

Rejser og stævnerus

Den seneste tid har været præget af ferie, rejser og stævner. Sommeren har været skøn. Formen er stadig opadgående og med en måned tilbage af sæsonen tegner det rigtig godt. Sommeren har indtil nu budt på følgende:
Først en Europacup i Holten, som gik godt. Jeg sad fint med på cyklen og løbet gik helt ok. Det var en god oplevelse. Efter Holten kørte Pernille og jeg videre til Zell Am See, hvor vi mødtes med Trier, Røssner og Lars fra Holstebro og vi havde en fed træningsuge i smukke omgivelser.
På toppen af Salzburg - og ja det er alkoholfri ;)

Afslapning efter hård skiftetræning


Efter et par uger hjemme kørte vi igen til Holland, denne gang Rotterdam. Her gik det igen godt på både cykel og løb, og det lod til at jeg endelig havde fået styr på det cykelniveau. Jeg var meget tæt på en top 20 placering og var meget tilfreds med mit løb. Efter Rotterdam fløj jeg til Spanien, hvor den stod på en uges ferie med familien og en masse træning.
Kortspil og hygge med en helt ok udsigt :)
Efter ferien nåede jeg lige at være i DK et par dage, og så drog dansker bussen til Malmø for at køre endnu en Europa Cup. 14 danskere til start og næsten på hjemmebane - det kunne ikke være bedre. Jeg måtte dog erkende at træerne ikke gror ind i himlen, og jeg kunne endnu engang ikke sidde med på cyklen. Men det går fremad og jeg er sikker på det nok skal komme.
I mål som nummer 25
Den næste måned bliver med 3 stævner (EC i Tønsberg, NM i fredericia og den sidste afdeling af DM serien i Værløse.) Jeg ser frem til alle tre stævner og jeg ved at min form er lige hvor den skal være. Samtidig glæder jeg mig også til at kunne holde en pause derefter. Kroppen trænger vist til lidt hvile snart :)

mandag den 20. juni 2016

Fuld fart frem

De første 3 DM serie stævner er overstået og nu byder sommeren på 4 Europa Cups inden de sidste 2 afdelinger af DM serien skal køres.
DM stævnerne er absolut ikke gået som håbet/ forventet. Ikast hvor jeg var skadet lige op til, Holbæk hvor jeg kørte rigtig godt, men punkterede og senest Aarhus hvor mit cykelniveau på en kuperet rute bare slet ikke var hvor det skulle være.

Men jeg har gode ting at tage med videre fra alle 3 stævner, og jeg satser på at jeg i de sidste 2 afdelinger kan høste point nok til en samlet placering i top 5. 

For at prøve noget nyt på cyklen har Aksel, som den fantastiske træner han er, lånt mig en wattmåler, således jeg fremover ikke kommer til at køre efter puls men watt. Det er en hel anden måde at træne på, og jeg kan allerede mærke nu, at det nok skal blive godt.


Det meste af holdet fra Aarhus - ASS Masters ;)
Udover tri-stævnerne deltog jeg i maj måned i EM for masters i svømning. Det var en kæmpe oplevelse at svømme i den olympiske pool i London og med så stort et set up. Jeg svømmede bedst på 800 fri, hvor jeg endte som nummer 11. Det er bestemt ikke sidste gang jeg skal prøve kræfter med svømmestævner :)



The dream team

Sidst men ikke mindst vil jeg nævne mit nye arbejde, som jeg er blevet rigtig glad for. For at kunne få det hele til at hænge sammen er jeg ansat på 32 timer, og det er den bedste beslutning jeg længe har taget. Jeg har tid til at træne og jeg er med til at bygge kæmpe sygehus, hvilket er virkelig spændende. Så alt i alt går det helt ok :)

God træning og sommer derude.

mandag den 2. maj 2016

Forår og optimisme på vej

Nu er det vist ved at være på tide med en update herfra.
De seneste måneder har været hårde - jeg har døjet med skinnebens-betændelse og haft meget at se til på arbejdet. Men nu satser jeg på det vender. 
Jeg er startet på nyt job på 32 timer og uden rejseaktivitet, så jeg forhåbentlig får mere overskud til træningen. Benet er stadig ikke godt, men jeg kan træne nogenlunde og især svømningen går godt i øjeblikket. Jeg har fået en masse gode øvelser til benet af Aksel og derudover ændrer vi hele tiden på min træning og træningsplan for at optimere på resultaterne.
For en uge siden kørte vi første afdeling af DM serien. Jeg var meget nervøs i dagene op til, måske fordi jeg ikke følte mig helt klar ovenpå både skade og sygdom. Men jeg er tilfreds med resultatet og jeg ser frem til sæsonen starter for alvor om en måneds tid. 
Mine skønne forældre kom til Ikast for at heppe på mig




Klar til at give den gas



Nummer 1 ud af T1 og nummer 4 ud af T2 - det kan gøres bedre til næste gang
Skiftene sad lige i skabet


lørdag den 27. februar 2016

Sæson 2016 coming up

Sæsonstarten nærmer sig med hastige skridt og jeg glæder mig.
Jeg skal igen i år kører LOS Påske duathlon sidste weekend i marts. Det bliver godt at komme i ilden igen og prøve formen af inden det virkelig går løs den 23. april i Ikast.
Fra en fantastisk træningslejr i Malaga i uge 5
Min sæsonplan ser ud som følger:
  • 26. marts LOS Påske Duathlon Aalborg 3-20-3
  • 23. april DM Serie Ikast
  • 25.-29. maj Europæiske Mesterskaber for masters (Svømning) London
  • 5. juni DM Serie Holbæk
  • 11. juni DM Serie Aarhus
  • 2. juli ETU Sprint Triathlon Holten
  • 9. juli 4:18:4 Hou
  • 23. juli ETU Sprint Triathlon Rotterdam
  • 6./7. august ETU Sprint Triathlon Malmø
  • 13. august ETU Sprint Triathlon Tønsberg
  • 27. august DM Serie Fredericia
  • 4. september DM serie Furesø
  • 18. september KPH ½ marathon
Næste weekend står den på træningslejr i Hirtshals med en flok fra klubben. Det plejer at være en rigtig god weekend og jeg glæder mig til at komme afsted og give den en gas :)


tirsdag den 12. januar 2016

En træningsuge

Så er træningen for alvor igang igen og det går rigtig godt.
En almindelig uge ser ud som følger:

Mandag:
6.30 - 7.45 Svømning inden arbejde i godt selskab med Røssner, Eber, Benja, Jess, Andreas m.fl. Det er lidt nemmere at komme op når man ved man ikke er alene.
8.30 - 15.30 Direkte på arbejde efter svøm.
15.45 - 17.00 Direkte fra arbejde til Skovdalen og styrketræning med K-holdet og Aksel.
17.00 - 18.15 Fælles løbetræning i klubben - igen i godt selskab.
Afjog efter bakkeintervaller 



















Tirsdag:
7.30 - 15.00 Arbejde
15.00 - 17.00 Cykeltræning
17.00 - ? Afslapning, god mad og hygge :)

Onsdag:
7.30 - 15.30 Arbejde
16.30 - 17.30 Løbetræning
20.15 - 22.15 Svømmetræning + core/stabilitetstræning med klubben.

Koncentration når programmet gennemgås



















Torsdag:
7.30 - 15.00 Arbejde
15.00 - 17.00 Cykeltræning
17.00 - 18.00 X-løbetræning
18.00 - ? En træt Heidi slapper af i sofaen og glæder sig til en let fredag :)

Fredag:
6.30 - 7.45 Svømning inden arbejde i godt selskab med Pernille, Røssner, Eber, Benja, Jess, Andreas m.fl.
8.30 - 15.30 Direkte på arbejde efter svøm
15.30 - ? Yes mand, weekend og hygge.

Lørdag:
7.45 - 9.00 Styrketræning med K-holdet og Aksel
9.00 - 11.00 Fælles cykeltræning med klubben
11.00 - 12.00 X-løbetræning med klubben
12.00 - ? MAD!!

Alternativ lørdagstræning med Aksel og K-holdet




















"Svøm", cykel og løb i Aksels rummelige garage :)

























Søndag:
8.00 - 10.00 Svømmetræning + core/ stabilitetstræning med klubben.
10.00 - 12.00 Mad og en formiddagslur.
14.00 -15.00 Løbetræning
15.00 - ? WEEKEND :)
Smukke unge mennesker




















Og så gentager vi det hele ugen efter :-)

I år har jeg valgt at gå til en kostvejleder for at optimere min træning og minimere sygdom og småskader. Ved at spise, drikke og sove rigtigt kan man på en forholdsvis nem måde hjælpe kroppen til at respondere bedre på træningen samt føle det overskud der gør at træningen bliver optimeret.
Jeg er spændt på mit samarbejde med Louise Ljungberg som har Flex Fysioterapi i Holstebro og som selv har dyrket triathlon. Se mere på:

Facebook:
https://www.facebook.com/FlexFysioterapi/?fref=nf&pnref=story

Hjemmeside:
http://www.flex-fys.dk/flex-sportsernaering

fredag den 4. december 2015

Kilimanjaro, klatring og kvalitetstid

Jeg tilbragte min sæsonpause i Tanzania, hvor den første uge gik med at bestige Kilimanjaro. Vi havde glædet os rigtig meget til at skulle afsted, og jeg skal love for at vi ikke blev skuffet. Det skulle dog vise sig at vi ingen anelse havde om hvad vi gik ind til. Det er svært at beskrive med ord, men det var en uge med hygge, snak, nye venner, udfordringer, varme, kulde, regn, blæst, vandring, klatring, afslapning, god mad, kortspil, sang, dans, hovedpine, ømme stænger og stolthed.


Pause på vej op - stadig med overskud
Og det gik opad



Vores hjem befries fra tågen

Stolte på toppen af Afrika

Holdet på vej ned - trætte men glade



Efter en fantastisk uge på Kilimanjaro rejste vi videre til Zanzibar og afslapning i 10 dage.
Det var skønt at holde fri og ikke skulle tænke på hverken træningsplan eller arbejde.
Nu er sæsonen så småt gået igang igen, og jeg er topmotiveret og klar til at give den gas henover vinteren.



Afslapning på Zanzibar



Skal nok arbejde lidt med mit hovedspring




mandag den 24. august 2015

Skønne oplevelser

Så kom turen til Europacup i Riga. Pernille og jeg havde en skøn tur, hvor der også var plads til hygge og lidt sightseeing.
Selve løbet blev for mig det bedste i en Europacup indtil videre, og jeg følte jeg kunne være med hvor det var sjovt. Dog er der stadig meget at hente på især løbet.


Bike course familiarization og iskaffe 

Dansk dominans i gruppe 2
Live streeming - Koncentration før start

Kanotur med min nevø, svoger og søster
Senest var jeg så med arbejdet til KMD 4:18:4 i KBH, hvor det blev til en stor personlig rekord på mini tri - distancen. I samme omgang kunne jeg så blive i byen og heppe på de seje Jernmænd der skulle i ilden søndag. Det var en fornøjelse at heppe fra sidelinjen og det kriblede da lidt for at være med på den lange distance igen :)
Derudover blev det også til lidt familiehygge, som jeg sætter stor pris på.

Ny lækker dragt fra Fusion Sport Aalborg
Hygge med kollegaer ved Amager Strandpark
Nu venter der kun to stævner mere denne sæson. DM seriens finalestævne i Holbæk på søndag og EM for klubhold i Nice på relay-distancen med to kvinder og to mænd på hvert hold. Det glæder jeg mig meget til.