søndag den 8. februar 2015

Fantastisk træningsmiljø


Et forsinket fly gav os mulighed for en ekstra svømmetur
Uge 4 bød på sol, varme og masser af træning, da jeg sammen med 6 fra klubben var på Club La Santa med Dtrif. Det var første gang jeg skulle på træningslejr med triathlon sporten, og det er bestemt ikke sidste gang. Det var en fantastisk tur, både socialt og sportsligt.







Bakkeintervaller på 1. dagen


Træningen kører rigtig godt for tiden, jeg nyder hvert træningspas og jeg kan tydeligt mærke fremgang. Jeg elsker at komme til træning i klubben, hvor der altid er mange klubkammerater og træningsmoralen er høj. Man finder ikke et så godt træningsmiljø i mange andre danske triathlon klubber.

Vi var ikke meget for at aflevere de lækre cykler igen







Jeg bruger efterhånden rigtig mange timer sammen med en gruppe atleter i klubben, både til træning og udenfor træning. De er med til at gøre det sjovt at træne - også i vintermånederne. Især er Pernille en god støtte og træningsmakker, som presser mig til det yderste, og som jeg har det rigtig godt sammen med.







Ingen kommentarer:

Send en kommentar