søndag den 19. april 2015

14 dage til det går løs

Intervaltræning med Pernille, Michael og
stjernefotograf Bjarke
I går var der præcis 14 dage til sæsonen skydes igang med 1. afdeling af DM serien i Ikast. Jeg føler mig efterhånden klar, men der er stadig mange tanker der går gennem hovedet her forud for første stævne. Er benene i topform på dagen? Hvor hurtigt kører konkurrenterne i år? Kan jeg følge med på cyklen? Kommer skiftene til at sidde lige i skabet? Osv....

Fusioncup 10 km løb, ny pr. på 41.28
For at komme nogle af spørgsmålene til livs tyvstartede jeg på sæsonen og deltog i påsken i LOS påskeduathlon i Aalborg. Det er altid godt at køre lidt konkurrence inden det virkelig gælder for at vænne kroppen til at det godt må gøre ondt og samtidig få øvet skift og gennemgå den mentale forberedelse forud for stævnet. Det gik rigtig fint og formen er i hvert fald hvor den skal være.

I forbindelse med sæsonstarten og deltagelse i Europacuppen har jeg været så heldig at få etableret et samarbejde med Trinordic. Jeg kommer derfor til at svømme i våddragt fra HUUB i år, og jeg kan ikke vente til open water sæsonen skydes igang inden længe.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar