mandag den 4. maj 2015

Stævnerus

Først ud af T1 - Foto/ Hans Trier Vittarp
Så kom dagen endelig hvor sæsonen blev skudt igang med første afdeling af DM serien. Pernille og jeg var i hopla på turen derned, og vi kom i god tid for at se agegrouperne og aspiranterne køre først.

Jeg var meget nervøs for mit svømmeniveau i forhold til de øvrige piger i år, men jeg fandt heldigvis ud af at alt var som det plejede. Jeg kom først op af vandet, med Ditte lige i hælene og følte mig flyvende.

Vendepunkt på løbet - første gang i Brooks T7 - lækre sko
Desværre var alt også som det plejede på cyklen og jeg kunne ikke sidde med Ditte. Jeg ventede derfor på forfølgergruppen, og planen var at sidde med her. Det gik rigtig fint og vi kom 7 piger sammen ind i T2. Her havde jeg et godt skifte og kom ud som nummer 2 i den gruppe.

På løbet holdte jeg 4.00 i snit hvilket er godkendt. Det er først på sæsonen, og jeg er sikker på det nok skal blive bedre senere på sommeren.

Efter løbet så vi drengene køre, og det var som altid en fornøjelse. Der er fart over feltet.

Jeg ser frem til næste afdeling i Haslev om 3 uger. Stævnerusen overgår alt andet :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar